Hvad er Krudt
Hvem er det der har opfundet krudtet ? Der har været mange teorier, men faktisk ved man det ikke med sikkerhed.
I starten af 1200 tallet, hvor man for første gang i Europa omtaler noget der sansynligvis er krudt, bliver den slags betraktet som "sortekunster" noget alkymister beskæftiger sig med og ikke taler for højt om. Der blev ikke nedskrevet ret meget og de få dokumenter der findes, er for det meste skrevet i en kode der selv i dag er meget vanskelig at tyde.

Men der er nok ikke nogen tvivl om at det hele startede meget langt tilbage i historien, med Pyroforer  ( Græsk ild ) Der har sansynligvis været et utal af opskrifter, men de fleste alkymister tog deres opskrifter med sig i graven.
Der findes dog Arabiske lærebøger i pyroteknik fra ca. År 650 e.Kr. Der omtaler pyroforer, dvs. stoffer der antændes ved at komme i berøring med luft eller vand. Her er der mest tale om blandinger af: Ulæsket kalk, gummi arabicum, olie og svovl.  Eller bare: Svovl, salpeter og ulæsket kalk.
Den forste historiske beskrivelse, hvor der bruges Græsk ild ( skrevet i 670 e.Kr. af Paulus Diaconus )  Omtaler et søslag ved Kyzikos.

Hvorfor er der nogen der tror, at det var Kineserne der opfandt krudtet ??
En forklaring kan være denne:  I en lærebog skrevet af Hassan  El Rammah ( Det vides ikke hvornår han skrev bogen, men man ved at han døde i 1295 ) Forteller han om hvordan man renser salpeter og angiver krudtblandinger der egner sig til fyrværkeri osv.  Det bemærkelsesværdige er at han til de forskellige blandinger, bruger Kinesiske betegnelser som:  Jasminblomst eller grøn vanille, og salpeter kalder han "Kinesisk salt".

Der findes også et Kinesisk militært leksikon ( Wu Ching Tsung Yao )  der omtaler krudt til militær brug, dette er dateret til år 1041 e.Kr.  Men det originale værk findes desværre ikke og kendes "kun" fra en afskrift, fra år 1232 e.Kr.

Fra den Europæiske litteratur kender vi omtaler om krudt fra:
Markus Græcus, der har skrevet: Liber Ignium  ( Fyrværkeribogen )
Og
Roger Bacon, der har skrevet: De Secretis Operibus  ( Om hemmelige gerninger )

Begge værker er skrevet i ca. 1250.
Sortkrudt

1 del svovl
1 del kul
5 - 6 dele salpeter
(alt efter styrke)

Kullet skal være trækul  og bedst er trækul fra Lind, Hassel eller Elletræ.

Denne opskrift er fra 1340  og er stort set uændret til i dag.

I starten var krudtet fræmstillet som "melkrudt" men allerede i 1450 fandt man på at korne krudtet for at gøre det mindre flygtigt og dermed bedre egnet til håndvåben.
Skydevåben.
I starten brugte man militært set, kun krudt til at skræmme fjenden, man pakkede det ind i papir og antændte det ( et kanonslag )  det gav et veldigt stort brag, masser af røg og et stort lysglimt, dette skræmte fjenden fra vid og sans.


Det første billede af en kanon, kendes fra  De Milimete  manuskriptet fra 1326.
Den sociale betydning.

I middelalderens krige var hærene opdelt i 3 hovedgrupper, der var bønder, soldater og overklassen (læs riddere)  I krig var bønderne næsten ikke beskyttet (kun af tykt klæde og skind)  Soldaterne var lidt bedre beskyttet med hjælme, skjolde, og let brynje.  Kun overklassen, altså ridderne, havde råd til fine tunge brynjer og plade panser.

Skulle en ridder falde i kamp, så skulle det være mand mod mand, mod en anden ridder og helst en ridder af samme klasse eller finere.
Så kom den første store trussel,  armbrysten,  et våben der med lethed kunne gennembryde selv de fineste rustninger.
Armbrysten var et foragtet våben og kirken bandlyste det da også, for med dette våben kunne trænede soldater fælde selv den største ridder, uden at denne kunne forsvare sig.
Nej sværd og lign. våben var "Ærlige våben"

Men med skydevåbnenes opdukken, ændrede situationen sig helt. Alle kunne dræbe alle og den mand der havde dette overlegne våben, var den farligste fjende, uden hensyn til stand, styrke eller mod.  Som Thomas Carlyle skrev: "Krudtet gør alle mennesker lige høje".

Man brugte dog buer til krig helt op til 1600 tallet, da skydevåben var dyre, krævede meget udstyr og var langsommelige at lade.

I starten var det også kun velhavende folk der havde råd til skydevåben og først med flinte-låsens opfindelse i ca. 1610, samt forbedrede teknikker til stål-arbejde og fremstilling af piber (løb)  blev håndvåben så billige og almindelige at alle kunne være med.

Alle soldater var efterhånden udrustet med flinte-musketter, rejsende havde pistoler til selvforsvar mod landevejs røvere (der også var bevæbnede) Bønder havde grove billige geværer til jagt osv.
Men der var stor forskel på disse våben:

Bøndernes jagtvåben var ofte meget enkle og billige. en del var enda fremstillet af lokale smede med lidt kendskab til våben. Eller der var tale om udtjænte militærvåben.

Soldaternes musketter var enkle, masse-fremstillede, uden udsmykning  men stærke og driftssikre.

Det bedre borgerskab og adlen, købte fine våben, ofte fra kendte og berømte våbensmede. Våben der var meget præcise og flot dekorerede.